Per Henrik Hansen - journalistik og kommunikation
Gå til forsiden Send en mail til Per Henrik Hansen

Formidling, strategier, gode råd og masser af historier


Jeg tilbyder professionel assistance til virksomheder, organisationer og andre der vil fortælle omverdenen om dem selv og deres produkter.
Jeg kan hjælpe med at lægge strategi for kommunikationen, udvikle hjemmesider, sørge for omtale i pressen, rådgive om krisekommunikation og udarbejde tryksager. Jeg skriver naturligvis også artikler på klassisk journalistisk vis.
Min ekspertise er især fødevarer, landbrug og borgerinddragelse i kommuner.

 

Diplomuddannelse og hæder for artikel
I 2010 har jeg suppleret min journalistiske uddannelse og erfaring med en diplomuddannelse i strategisk kommunikation. Se mere på undersiden Min historie.
Med temaartiklen Kalve vandt jeg 2009-udgaven af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters konkurrence om årets bedste artikel. Vinderartiklen har været trykt i magasinet Spis Bare.

 

Netværk
Jeg indgår i forskellige netværk sammen med andre konsulenter, og tilsammen kan vi løse selv de største opgaver. Sammen med to gode kolleger har jeg et mere fast samarbejde i Projektkonsulenterne - se mere på undersiden Projekthjælp.

I øvrigt følger jeg på dette websted Dansk Sprognævns anbefaling om ikke at sætte komma foran ledsætninger.


Kommunikation
og journalistik

Både kommunikation og journalistik drejer sig om at formidle budskaber, meninger, oplevelser, sammenhænge.

Forskellen er at kommunikation foregår på afsenderens præmisser, og kommunikationskonsulenten er afsenderens advokat.

Hvorimod journalistik drejer sig om at tjene modtageren, og journalisten er læserens advokat.

 

Kontakt Per Henrik Hansen