| Klar og skarp kommunikation
Hver eneste dag møder vi alle en massiv mængde ord, billeder
og budskaber. Hvis du vil trænge
igennem muren af kommunikation, er du nødt til selv at kommunikere
knivskarpt og professionelt - eller få mig til at hjælpe med det.
Gennem mere end 25 års arbejde med medier og kommunikation har jeg fået en stor
indsigt i hvad der virker, og hvad der ikke virker. En indsigt som jeg
har udbygget gennem en diplomuddannelse i kommunikations- og informationsjournalistik
på Update – Center for journalistisk kompetenceudvikling. Jeg afsluttede
uddannelsen med karakteren 12 for et projekt om kriseforebyggelse i den
økologiske sektor.
Klar til kritik
En helt særlig
opgave er det at forberede sig på eventuel kritik i pressen, hvilket
alle kan komme ud for, og at håndtere kritikken hvis og når den kommer.
Netop det er et speciale for mig.
I notatet Fem gode råd om kommunikation og tilbagekaldelser har jeg sammenfattet essensen af min rådgivning til fødevarevirksomheder
i forbindelse med tilbagetrækning af produkter.
Referencer
Nogle af mine kunder fra de seneste år har været:
- Økologisk Landsforening
- Dansk Akvakultur
- Fermentationexperts
- Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
- Familie og Samfund, Midtjylland
- Projekt Fugl & Fisk
- Nyborggaard
- Videnscentret for Landbrug, Økologi
- Sammenslutningen økosalg og oplysning
- Røsfeld E-kurser
- Landsforeningen for Landboturisme
- Dueholm Økologiske Ægpakkeri
|